Rådyr i nærheden.

Jeg gik en tur gennem skoven i håb om at finde nogle dyr eller andet spændende, på vejen gennem skoven så jeg flere steder hovaftryk efter rådyr og et enket sted og eskementer. Da jeg kom ud af skoven på marken så stod de der....

Rådyr bestanden i danmark er meget stor og der bliver skudt mange hver år men på tros at dette vokser bestanden stadig.

Rådyret lever af skud fra træerene og det de finder af grønt på markerne og i skovbunden, den spiser sjældent græs. Rådyrene søger ofte ud på marken for at spise men når de føler sig truet gemmer de sig i krættet i skovkanten og skoven. Den eneste fjene rådyret har ud over jægere og bilister er ræven som spiser rålam.

Rådyret er et flokdyr og o vinteren lever de ofte sammen i flokke af 20 men hen på foråret deler de sig op i mindre grupper. Ude på marken så jeg 5 rådyr der gik sammen.

Rådyr parre sig i august. efter paringen ligger det befrugtede æg sig i et hvilve stadiun i 4-5 månneder før fosteret begynder af vokse... fosteret tager ca 5 månneder før det er fødeklar. En Rå føder normalt 1-2 rålam i maj/juni. Rålammet bliver i den første tid end til det kan følge med sin mor efterladt alene og dens mor kommer kun til den få at dige... Når rålammet er gammelt nok til at følge med er den i hæglene på dens mor det første år til den selv er kønsmoden.

Bag på rådyret er der et hvidt område dette kaldes spejlet. Når rådyrene flygter hæver de halerne og spejlet bliver tydelig så det er nemmere for de andre og rålammene at se hvor de løber hen, på den måde bliver de ikke skilt fra hianden under en flugt. På det lille billed nederst kan spejlet anes.