Hvad kan vi så lave med små børn?

Hvordan kan vi så bruge skoven når vi arbejder med små børn i alderen 0-3 år???
Jeg har en søn på knap 2 år, så det har været oplagt at tage ham med ned i skoven for at se hvad det kan give at være i skoven for denne aldersgruppe.
Skoven er et fantastisk sted at få trænet både grov- og finmotorikken og balancen. De væltede træer bruges til balancebumme og klatrestativer. Skovbunden er ujævn og svær at holde balancen på for en lille fyr, så hver et skridt der skal tages er en udfordring.
Blomster og dyr skal samles op og undersøges. Sten skal findes og kastes i vandet. Ja der er masser af ting at give sig til uden det kræver nogen forberedelse. Kun skoven, barnet og nysgarigheden.
Ud over at træne motorikken kommer sanserne også i spil. Vi ser høre lugter føler på alt og for undersøgt det hele. Med en pind kan der komme en god fægteleg, der kan rodes i skovbunden, der kan spilles tromme på træerne og stenene.
For denne aldersgruppe er det rigeligt bare at komme ud i skove og være og finde og undersøge alt hvad der er der. Så ved denne aldersgruppe kan vi som pædagoger være med til at skabe opmærksomhed på forslellige ting og kigge på forskellige ting sammen med børnene. Børnene har en nysgarighed i sig, og hvis vi også finder vores frem igen er der en masse oplevelser der bare ligger og venter på os....

Forår på biotopen.

Den 28 april var jeg en tur på min biotope og fik taget nogle billeder.. Det er tydeligt at foråret er kommet til biotoppen... Skovbunden var dækket af anemoner, træerne springer ud i fuld flor, der er godt med liv i skovbunden og under barken på de væltede træer... Kort sagt en rigtig forårsskov.

Solsort

På min biotope bor der også fugle.... men de er ikke nemme at fange, de fleste sidder i toppene af træerne og flyver rundt i toppene også... Men denne lille solsort har vovet sig ned i skudlinie, så den blev fanget.

Dette er en han solsort (ikke så tydeligt på billedet), den er let genkendelig på den helt sorte farve og det orangegule næb. Hun solsorten er mere brunlig. Solsorten bliver i Danmark hele året rundt. Solsorten er den mest almindelige ynglefugl i danmark, og lever efterhånden alle steder, både i skove og i byer, den er blevet til en halvtam fugl. solsorten lever af regnorme, snegle, larver, insekter, frugter, bær og frø. Solsorten yngler fra april til juli og får 2-3 kul om året bestående af 4-6 blågrønne æg med tætte fine rustrøde pletter. Når ægene er lagt ruger hunne dem i 13-14 dage før de klægges, herefter sørger både hannen og hunne for ar skaffe føde til ungerne i 14-15 dage i reden og efterfølgende 2 uger efter ungerne har forladt reden. En solsort bliver i snit 2,4 år gamle. Solsortens fjener er skaden og andre rovfugle, samt katten, Derudover er der mange solsorte der sulter ihjel i løbet af vinteren, hvor føden er svær at komme til. Solsorten har ikke noget støre fedtdepot som den kan tærer på i løbet af vinteren og skal derfor have mad jævnlig hele vinteren for at overleve.

Vinteren ved at være forbi, Foråret nærmer sig

Så er det tegn fra biotopen om at vinteren er ved at være forbi og foråret nærmer sig... anemonerne er kommet frem og står klar til at springe ud når solen viser sig... Der er kommet rigtig mange frem på min biotope så det varer ikke længe før alt er hvidt der... et tydeligt tegn på at vinteren er ved at være ovre i danmark....:-)

Rådyr i nærheden.

Jeg gik en tur gennem skoven i håb om at finde nogle dyr eller andet spændende, på vejen gennem skoven så jeg flere steder hovaftryk efter rådyr og et enket sted og eskementer. Da jeg kom ud af skoven på marken så stod de der....

Rådyr bestanden i danmark er meget stor og der bliver skudt mange hver år men på tros at dette vokser bestanden stadig.

Rådyret lever af skud fra træerene og det de finder af grønt på markerne og i skovbunden, den spiser sjældent græs. Rådyrene søger ofte ud på marken for at spise men når de føler sig truet gemmer de sig i krættet i skovkanten og skoven. Den eneste fjene rådyret har ud over jægere og bilister er ræven som spiser rålam.

Rådyret er et flokdyr og o vinteren lever de ofte sammen i flokke af 20 men hen på foråret deler de sig op i mindre grupper. Ude på marken så jeg 5 rådyr der gik sammen.

Rådyr parre sig i august. efter paringen ligger det befrugtede æg sig i et hvilve stadiun i 4-5 månneder før fosteret begynder af vokse... fosteret tager ca 5 månneder før det er fødeklar. En Rå føder normalt 1-2 rålam i maj/juni. Rålammet bliver i den første tid end til det kan følge med sin mor efterladt alene og dens mor kommer kun til den få at dige... Når rålammet er gammelt nok til at følge med er den i hæglene på dens mor det første år til den selv er kønsmoden.

Bag på rådyret er der et hvidt område dette kaldes spejlet. Når rådyrene flygter hæver de halerne og spejlet bliver tydelig så det er nemmere for de andre og rålammene at se hvor de løber hen, på den måde bliver de ikke skilt fra hianden under en flugt. På det lille billed nederst kan spejlet anes.

Spor efter rådyr

Der er flere tegn på at der har været rådyr forbi på min biotop. Der er mange tydelige spor efter hovene. Der er en veksel gennem landskabet også fuld at hovaftryk. Og så er der træet ovenfor som muligvis også er blevet hærvet af et rådyr.

Regnorm.

Regnormen er et meget almindelig og vigtig dyr i jorden, her er et ensemplar ude fra min biotope. Regnormen nedbryder visne blade og planter og omdanner dem til muldjord. Den lever nede i jorden i sine gange af af gamle blade og plantedele, gangene laver den ved at spise sig frem. Regnormens gange er med til at ilte jorden, så planterne der trives bedre.
Regnormen er spis i den ene ende det er den ende hoved sidder.
Regnormen tåler ikke udtøring og kommer derfor ikke på til overfladen når der er skarp sollys. Om natten kommer den op til overfladen og finder blade som den trækker med ned i gangene.
En regnorm er trekønnet, når en regnorm er kønsmoden danner den et bælte midt på maven det er her ægene bliver dannet. Når to regnorme parre sig er de først hanner senere kryber de væk fra hianden og bliver så hunner og befrugter sig selv med sæden fra den anden orm. ormen danner et slimrør som de befrugtede æg ligger i, når ægene er befrugtede kryber den ud af røret som så lukker sig i begge ender og ligner en lille citron somkaldes en kokon. Den ligger så i jorden i 3-4 måneder før den klækkes.
Der findes 20 forskellige arter af regnorme i Danmark, desvære fik jeg ikke undersøgt denne næreme for at finde ud af hvilken art det er der lever hos mig....